Ordbogens dækning af “heavens to Betsy”
Christine Ammer, The Facts on File Dictionary of Clichés, anden udgave 2006) har denne korte post for “heavens to Betsy”:
heavens to Betsy Et udtryk for forbavselse, Denne version af FOR HEAVEN’S SAKE, som Charles E. Funk syntes godt nok om til at bruge som titel på en af sine bøger , stammer fra det nittende århundredes Amerika og blev trykt første gang i 1892. Den er måske ved at uddø.
Robert Hendrickson, The QPB Encyclopedia of Word and Phrase Origins, fjerde udgave (2008) bidrager med denne vurdering:
heavens to Betsy! Ingen har været i stand til at afdække oprindelsen af dette gamle udråb af overraskelse, glæde eller endog ærgrelse. Etymologen Charles Earle Funk forsøgte det hårdest og helligede flere sider til udtrykket i sin bog af samme navn. “Det er muligt, at udtrykket var kendt i revolutionskrigens dage”, skriver han, “men jeg tvivler på det. Jeg tror heller ikke, som nogle venner har foreslået, at det på nogen måde vedrørte fremstilleren af det første amerikanske flag, Betsy Ross. Det er langt mere sandsynligt, at det på en eller anden måde stammer fra grænsemandens riffel eller pistol, som han af ukendte årsager altid kærligt kaldte Betsy. Men på trods af udtømmende undersøgelser er jeg modvilligt tvunget til at ty til den velkendte leksikografiske formulering ‘Kilde ukendt’.”
Funks henvisning til Betsy som et velkendt navn for en grænsemands gevær finder støtte i Mitford Mathews, A Dictionary of Americanisms on Historical Principles (1951):
betsy, n. 1. (kasket) Et populært dagligdags navn for et yndlingsgevær. Også gammel Betsy. 1856 Spirit of Age (Sacramento) 4 nov. 3/1 Jest let them raise that check agin me and if I don’t shoot why old Betsy won’t blizzard.
Den anden betydning af betsy, der gives i denne ordbog, er i øvrigt som en forkortelse af betsy bug, der betyder “pinch bug” (et udtryk, der henviste til ørentviste i det sydlige Texas, hvor jeg voksede op).
Harold Wentworth, American Dialect Dictionary (1944), har dette for “heavens to Betsy”:
Heavens to Betsy! 1914 Maine, n N H. Nuværende. Almindelig blandt kvinder.
Wentworths angivelse gengiver i det væsentlige noten om udtrykket i “Rural Locutions of Maine and Northern New Hampshire”, i Dialect Notes (1914). Et efterfølgende punkt i Dialect Notes (1917) hævder, at i New England kan udtrykket lejlighedsvis gengives som “heifer to betsy” eller “hevings to Betsy”. Og E.C. Hills, “Exclamations in American English” i Dialect Notes (1924) opregner “heavens to Betsy” som et udråb af “surp.”
Første i-det-vilde tilfælde af “heavens to Betsy”
Det tidligste tilfælde af dette udtryk, som jeg har kunnet finde, er fra “Readables” (en serie af uafhængige korte humoristiske bemærkninger) i Fremont Weekly Journal (22. juli 1870):
Heavens to Betsy, but wasn’t it hot sparking last Sunday night. At least those who tried it said it was.
Det tidligste Google Books-match for den nøjagtige sætning er fra “Cal Culver and the Devil” i Harper’s New Monthly Magazine (september 1878):
Konklusioner
Jeg opdager ikke noget i de to citater fra 1870’erne (citeret ovenfor), der tyder på, hvem eller hvad den oprindelige Betsy var. Udtrykket går tydeligvis meget tidligere tilbage i trykken, end Ammer troede, det gjorde for bare ti år siden – men så havde Ammer ikke bog- og avisdatabaser at konsultere.
Sansen af “Heavens to Betsy!” synes ikke at være så forskellig fra “Land sakes!” eller “Heavenly days!”. Hvis man skulle trække et kvindenavn op af den blå luft i midten af 1800-tallet for at udtrykke overraskelse, så synes “Betsy” at være et lige så godt bud som “Molly” eller “Aggie” eller “Annie”. Men uanset hvilket navn du vælger, kan folk 150 år senere meget vel slå sig selv ihjel i forsøget på at identificere den oprindelige person med det navn, der inspirerede udtrykket.
Opdatering (23. januar 2021): Et eksempel på udtrykket fra 1857
En søgning i Hathi Trusts database over bøger og tidsskrifter giver et eksempel på “Heavens to Betsy” fra 1857, hvilket er tretten år tidligere end det ældste match i Elephinds avisdatabase, der er nævnt ovenfor.
Fra Frederick Saunders, “The Serenade: A Tale of Revenge,” i Ballou’s Dollar Monthly Magazine (maj 1857):
De to konspiratorer nærmer sig nu huset med forsigtige skridt og forsøger at komme ind bagved bygningen. Natten er som sagt mørk, og de lægger ikke mærke til en ny Manilla-klædesnor, der er spændt stramt ud over græsplænen, før Bob, der har løftet hovedet for at holde øje med vinduerne på anden sal, bliver, da han nærmer sig skråt, savet smart over nakken.
“Himmel til Betsy!” udbryder han og klapper hånden for halsen, “Jeg har skåret hovedet af!”
“Ikke helt,” ellers ville du ikke skrige højt nok til at vække de døde,” svarer Dick. “Men jeg snorker til bønner, chummy, det er lige hvad vi vil have; det er lige under deres vindue; det kunne ikke blive bedre for nogen pris.”
Og igen giver uddraget ingen begrundelse for at knytte valget af “Betsy” til en bestemt person eller ting – men det skubber udtrykkets papirspor tilbage til meget tæt på midten af det nittende århundrede.