Det er en forfatningssikret ret at fotografere ting, der er tydeligt synlige fra offentlige steder – og det gælder også føderale bygninger, transportfaciliteter og politi og andre embedsmænd, der udfører deres opgaver. Desværre er der et udbredt og vedvarende mønster, hvor politibetjente beordrer folk til at holde op med at fotografere fra offentlige steder og chikanerer, tilbageholder og anholder dem, der ikke adlyder.
Dine rettigheder som fotograf:
- Når du befinder dig på offentlige steder, hvor du lovligt er til stede, har du ret til at fotografere alt, hvad der er frit synligt. Det omfatter billeder af føderale bygninger, transportfaciliteter og politiet. Sådanne fotografier er en form for offentlig overvågning af regeringen og er vigtig i et frit samfund.
- Når du befinder dig på privat ejendom, kan ejeren af ejendommen fastsætte regler for fotografering. Hvis du ikke adlyder ejendomsejerens regler, kan de beordre dig væk fra deres ejendom (og få dig anholdt for ulovlig indtrængen, hvis du ikke overholder dem).
- Politibetjente må generelt ikke konfiskere eller kræve at se dine fotografier eller videooptagelser uden en dommerkendelse.
- Hvis du bliver anholdt, kan indholdet af din telefon blive undersøgt af politiet, selv om deres forfatningsmæssige beføjelse til at gøre det fortsat er uafklaret. Desuden er det muligt, at domstolene kan godkende beslaglæggelse af et kamera under visse omstændigheder, hvis politiet har en rimelig, god tro på, at det indeholder beviser for en forbrydelse begået af andre end politiet selv (det er uvist, om de stadig har brug for en kendelse for at se dem).
- Politiet må under ingen omstændigheder slette dine fotografier eller video.
- Politibetjente kan legitimt beordre borgere til at ophøre med aktiviteter, der virkelig forstyrrer lovlige retshåndhævelsesoperationer. Professionelle betjente er dog klar over, at sådanne operationer er genstand for offentlig kontrol, herunder af borgere, der fotograferer dem.
- Bemærk, at retten til at fotografere ikke giver dig ret til at bryde andre love. Hvis du f.eks. er på ulovlig grund for at tage fotografier, kan du stadig blive sigtet for ulovlig indtrængen.
Hvis du bliver stoppet eller tilbageholdt for at tage fotografier:
- Vis altid høfligt og gør aldrig fysisk modstand mod en politibetjent.
- Hvis du bliver stoppet for at fotografere, er det rigtige spørgsmål at stille: “Er jeg fri til at gå?”. Hvis betjenten siger nej, bliver du tilbageholdt, hvilket en betjent ifølge loven ikke må gøre uden rimelig mistanke om, at du har begået eller er ved at begå en forbrydelse eller er i færd med at begå en forbrydelse eller er i færd med at gøre det. Indtil du beder om at gå, betragtes din standsning som frivillig i henhold til loven og er lovlig.
- Hvis du bliver tilbageholdt, skal du høfligt spørge, hvilken forbrydelse du er mistænkt for at begå, og minde betjenten om, at det er din ret at tage billeder i henhold til det første forfatningstillæg og ikke udgør en rimelig mistanke om kriminel aktivitet.
Særlige overvejelser ved videooptagelse:
Med hensyn til videooptagelse er der en vigtig juridisk forskel mellem en visuel fotografisk optagelse (fuldt beskyttet) og lyddelen af et videobånd, som nogle stater har forsøgt at regulere i henhold til statslige aflytningslove.
- Sådanne love har generelt til formål at opnå det vigtige mål om beskyttelse af privatlivets fred, nemlig at forbyde lydmæssig “aflytning” af private samtaler. I næsten alle tilfælde er det imidlertid lovligt at optage lydoptagelser af politiet.
- I stater, der tillader optagelse med samtykke fra blot én part i samtalen, kan du optage dine egne interaktioner med betjente uden at overtræde lovene om aflytning (da du er en af parterne).
- I situationer, hvor du er observatør, men ikke deltager i samtalen, eller i stater, hvor alle parter i en samtale skal give samtykke til optagelse, afhænger lovligheden af optagelserne af, om statens forbud mod optagelse kun gælder, når der er en rimelig forventning om privatlivets fred. Men det er tilfældet i næsten alle stater, og ingen domstol i en stat har fastslået, at politibetjente, der udfører deres arbejde offentligt, har en rimelig forventning om fortrolighed. Staten Illinois gør optagelsen ulovlig, uanset om der er en forventning om privatlivets fred, men ACLU of Illinois anfægter denne lov i retten som en overtrædelse af det første forfatningsændring.
- ACLU mener, at love, der forbyder optagelse af offentlige embedsmænds offentlige udtalelser uden deres samtykke, er en overtrædelse af det første forfatningsændring. En oversigt over statslige aflytningslove kan findes her.
Fotografering i lufthavnen
Fotografering har også fungeret som en vigtig kontrol af regeringens magt i forbindelse med flysikkerheden.
The Transportation Security Administration (TSA) anerkender, at det er tilladt at fotografere i og omkring flyselskabernes sikkerhedskontroller, så længe man ikke forstyrrer screeningsprocessen. TSA beder om, at dens sikkerhedsskærme ikke må fotograferes, selv om det ikke er klart, om de har noget juridisk grundlag for en sådan begrænsning, når skærmene er tydeligt synlige for den rejsende offentlighed.
TSA advarer også om, at lokale eller lufthavnsregler kan pålægge restriktioner, som TSA ikke har. Det er vanskeligt at afgøre, om nogen lokaliteter eller lufthavnsmyndigheder rent faktisk har sådanne regler. Hvis du får at vide, at du ikke må fotografere i en lufthavn, bør du spørge, hvad den juridiske autoritet for denne regel er.
Den ACLU mener ikke, at restriktioner for fotografering i offentlige områder i offentligt drevne lufthavne er forfatningsmæssige.