fo
Billede af Lia Kantrowitz for VICE.
Det følgende er et uddrag af Original Gangstas: The Untold Story of Dr. Dre, Eazy-E, Ice Cube, Tupac Shakur, and the Birth of West Coast Rap af Ben Westhoff, der udkommer hos Hachette Book Group den 13. september, 20-årsdagen for Tupac Shakurs død.
Tupac og Biggie mødte hinanden første gang i 1993, i Los Angeles. Den Brooklyn-opdrættede rapper Biggie bad en lokal narkohandler om at præsentere ham for Tupac, som inviterede Biggie og hans selskab hjem til sig. Han var på forretningsrejse. Der delte han med dem en “stor frysepose med de grønneste grøntsager, jeg nogensinde havde set”, sagde en praktikant for Biggies pladeselskab ved navn Dan Smalls, som var en del af gruppen.
Tupac gjorde dem høje og trak en “grøn hærpose” fyldt med håndvåben og maskinpistoler frem. “Så nu står vi her i denne baggård og løber rundt med våben og leger bare,” fortsatte Dan Smalls i The Fader. “Heldigvis var de alle uladte. Mens vi løb rundt, ‘Pac går ind i køkkenet og begynder at lave mad til os. Han er i køkkenet og laver nogle bøffer. Vi drak og røg, og lige pludselig var ‘Pac sådan: ‘Yo, kom og tag den’. Vi gik ind i køkkenet, og han havde bøffer, pommes frites, brød og Kool-Aid, og vi sad bare der og spiste og drak og grinede. Og ved du hvad, det var virkelig der, hvor Big og ‘Pac’s venskab startede.” “Vi syntes alle sammen, at han var en god rapper,” fortalte Tupacs mangeårige ven EDI Mean, der var medlem af Tupacs tilknyttede gruppe Outlawz, til mig. Tupac forærede Biggie en flaske Hennessy. Biggie sov på Tupacs sofa, når han kom tilbage til Californien, og når Tupac var i New York, kom han forbi Biggies kvarter, hentede ham i en hvid limousine og kastede terninger med de lokale. Parret freestylede back-to-back ved en koncert kaldet Budweiser Superfest i Madison Square Garden i 1993, hvor Biggie imponerede publikum med linjer som “Oh my God I’m dropping shit like a pigeon / I hope you’re listeningin’ / Smackin’ babies at their christenin'”. Trods Garden-cameo’en var Biggie stadig ikke særlig kendt uden for Brooklyn. Tupac, der på det tidspunkt var en platinsælgende rapper og filmstjerne, fungerede som en mentor. Biggie og andre unge rappere samledes i optagestudier eller på hotelværelser for at høre Tupac holde foredrag om, hvordan man kunne klare sig i branchen. “‘Pac kunne rejse sig og komme i gang med at undervise,” sagde EDI Mean. “Alle var fokuseret på denne dynamiske person og sugede al den information til sig, som vi kunne suge til os.” Men Tupac lagde særlig vægt på Biggie, han plejede ham og lod ham optræde ved sine koncerter. Biggie fortalte ham endda, at han gerne ville være en del af en anden af hans tilknyttede grupper, kaldet Thug Life. “Jeg trænede den nigga, han plejede at være under mig som min løjtnant,” sagde Tupac. Tupac hævdede at have haft direkte indflydelse på Biggies stil. “Jeg plejede at sige til niggaen: ‘Hvis du vil tjene dine penge, er du nødt til at rappe for kællingerne. Du skal ikke rappe for niggerne,” sagde han. “Kællingerne vil købe dine plader, og niggerne vil have det, som kællingerne vil have.” Som bevis på, at Biggie havde lyttet til hans råd, nævnte Tupac forskellen mellem hans tidlige nummer, den aggressive “Party and Bullshit”, og blødere sange fra hans debut Ready to Die som “Big Poppa”, der appellerede mere til damerne: “Så snart han køber den vin, sniger jeg mig bare op bagfra / Og spørger, hvad dine interesser er, hvem du er sammen med?” Men inden Ready to Die udkom, var Biggie bekymret for, at han kunne gå glip af sin chance, da det nye label, som han var signet til, Bad Boy – ejet af hans manager Sean “Puffy” Combs – endnu ikke havde taget fart. Tingene skete ikke hurtigt nok for ham, beklagede han sig. Han bad Tupac om at tage over som hans manager i håb om, at Tupac kunne fremme hans musik- og filmkarriere lige så hurtigt, som han havde gjort med sin egen. “Biggie så ud som om han gik med det samme par Timberlands i et år, ‘Pac boede på Waldorf-Astoria og købte Rolex-ure og gik ud med Madonna,” sagde EDI Mean. Men Tupac afslog tilbuddet. “Nah, bliv hos Puff,” sagde han til Biggie. “Han vil gøre dig til en stjerne.”
I New York for at optage filmen Above the Rim fra 1994 blev Tupac indblandet i en gruppe af berygtede hårde drenge fra Queens. Han modellerede sin karakter Birdie – en gangster, der var involveret i ungdomsbasketballprogrammer – efter en highroller født på Haiti ved navn Jacques “Haitian Jack” Agnant. Tupac havde lagt mærke til Haitian Jack på en klub på Manhattan, omgivet af kvinder og champagne, og bad om en introduktion. De tilbragte også tid på en bar i Queens, hvor Jack bragte berømtheder som Madonna, Shabba Ranks og den jamaicanske musiker Buju Banton med. (Tupac datede kortvarigt Madonna, efter at Rosie Perez havde præsenteret dem for hinanden ved Soul Train Awards i LA i 1993). Biggie, som færdedes i de samme kredse som Haitian Jack og hans medarbejdere, advarede Tupac om at holde sig på afstand af ham, men uden held. Tupac kunne godt lide Jacks swagger. Han introducerede rapperen til de bedste smykker og Versace-kjoler samt til de lokale gangstas, der bestemte, hvad der skulle ske. “e elskede den respekt og anerkendelse, jeg fik i New York, og jeg tror, at han ønskede den samme respekt,” sagde Haitian Jack. De to festede på en klub på Manhattan kaldet Nell’s i november 1993, hvor Tupac mødte en 19-årig kvinde ved navn Ayanna Jackson. De kom tæt på hinanden på dansegulvet og gik tilbage til hans suite på Le Parker Meridien Hotel. Fire dage senere mødtes hun med ham på hotellet igen, men mødte ikke kun Tupac, men også Haitian Jack, Tupacs road manager Charles “Man Man Man” Fuller og en anden mand, som ikke blev identificeret. Her påstod hun, at gruppen grupperne gruppevoldtog hende og tvang hende til oralsex. Tupac hævdede, at han forlod soveværelset, da de andre mænd kom ind og faldt i søvn. Hun ringede til politiet, og Tupac, Haitian Jack og Fuller blev anholdt. Politiet fandt også våben, som Tupac senere hævdede tilhørte Biggie. Anklagemyndigheden hævdede, at Tupac, der var anklaget for seksuelt misbrug, sodomi og ulovlig våbenbesiddelse, havde tilbudt Jackson “som en belønning for sine drenge”. Tupac benægtede dette, men fortalte efter retssagen til Vibe, at han bebrejdede sig selv, at han “intet gjorde” for at beskytte Jackson mod de andre mænd. Inden retssagen begyndte, blev Tupacs og Fullers sager adskilt fra Haitian Jacks; i en aftale, som Tupac og hans advokat anså for at være for god til at være sand, erklærede Jack sig skyldig i to forseelser og undgik fængselsstraf. Tupac troede, at Haitian Jack var en stikker, og fortalte en journalist fra New York Daily News, at Jack havde lagt en fælde for ham. (Ayanna Jackson og Haitian Jack har benægtet dette.) Det er ikke fornuftigt at udråbe en formodet gangster i pressen. Men ironisk nok var Tupac efter at have tilbragt så meget tid sammen med Jack og hans ligesindede begyndt at føle sig uovervindelig. Han gik hvorhen han ville og bar prangende smykker til en værdi af tusindvis af dollars. Han var overbevist om, at ingen ville lægge sig ud med ham, fordi han var sikker på sine gadeoplysninger. Tupac’s bankkonti svandt ind, da han skulle forsørge sin storfamilie og betale advokater for sin uendelige række af retssager. I slutningen af 1994 indvilligede han i at indspille et gæstevers til en rapper ved navn Little Shawn, som var tæt knyttet til Puffy og Biggie. Invitationen kom fra Little Shawns manager, Jimmy “Henchman” Rosemond, som Tupac havde mødt gennem Haitian Jack, og Tupac skulle have 7.000 dollars.
Tupac var begyndt at føle sig uovervindelig.
Den 30. november 1994 ankom Tupac skævt til Quad Recording Studios i Times Square. Han kom med tre medarbejdere, hvoraf ingen var bodyguards, og mødte tre andre mænd, som han ikke kendte, iført militærdragter. Det var mode fra Brooklyn – Biggies hjem – så Tupac antog, at de var sammen med ham. Han fik det bedre med situationen, da Biggies tilknyttede rapper Lil’ Cease råbte ned til ham, at Biggie var ovenpå og optog optagelser. Puffy var der også.
Men inden Tupacs crew nåede at komme op i elevatoren, trak mændene i militærdragter 9 mm pistoler og beordrede dem ned på gulvet. I stedet rakte Tupac ud efter sin egen pistol. Han blev skudt, slået og frarøvet sine smykker. Han spillede død, og overfaldsmændene gik, hvorefter han vaklede ind i elevatoren og kørte den op ad trapperne. Da dørene åbnede sig, så han en gruppe, herunder Puffy, Biggie og Henchman. Tupac sagde, at gruppen så overrasket og skyldig ud, men Puffy hævdede, at de viste ham “intet andet end kærlighed og omsorg”. Tupac mente, at hændelsen var mere end et tilfældigt røveri. “Det var som om, de var sure på mig,” sagde han. Han hævdede at have fået fem kugler, herunder skud i hovedet og gennem pungen, selv om retsmedicinske beviser tydede på, at han sandsynligvis skød sig selv. Bill Courtney, en pensioneret betjent fra NYPD, der også arbejdede med hiphop-sager, mente, at røveriet var et svar på Tupacs Daily News-kommentarer mod Haitian Jack. “Der blev sendt en besked til ham om ikke at nævne hans navn”, sagde han. “Ingen kom for at røve dig,” sagde Henchman til Vibe i 2005. “De kom for at disciplinere dig.” Puffy og Biggie benægtede deres involvering i forbrydelsen eller ethvert forudgående kendskab til den. Haitian Jack hævdede også, at han ikke var involveret, og efter en separat dom blev han deporteret til Haiti i 2007.
Den 1. december 1994 ankom Tupac til en retssal i New York City iført bandager og fastlåst til en kørestol, og blev erklæret skyldig i seksuelt misbrug i Ayanna Jackson-sagen, men blev dog frikendt for sodomi og våbenanklagerne. Han blev idømt mindst halvandet års fængsel i afventning af appel, og hans kaution blev fastsat til 3 millioner dollars. Da Tupac ikke kunne rejse kaution, afsonede han det meste af sin tid på Clinton Correctional Facility, et fængsel med maksimal sikkerhed i det nordlige New York. Me Against the World, Tupacs tredje album, blev udgivet kort efter, at hans fængselsstraf begyndte. Tupac overvejede at gøre det til sin svanesang; han var træt af alt dramaet i musikindustrien. Men hans lidenskab blussede op igen, efter at et foruroligende rygte begyndte at gå, et rygte, der kom fra folk, som han stolede på: at Biggie på forhånd vidste besked om skyderiet i Quad Studios. “Han skyldte mig mere end at vende hovedet og lade som om han ikke vidste, at niggere var ved at skyde mit fucking hoved af,” sagde han senere. Og selv hvis Biggie ikke havde lagt en fælde for ham, burde han i det mindste have været i stand til at finde ud af, hvem der gjorde det. “Ved du ikke, hvem der skød mig i din hjemby, disse niggere fra dit nabolag?” Som Tupac så det, havde hans egen ven forrådt ham – en ven, som Tupac havde hjulpet med at opnå berømmelse og formue.
Mens Tupac sad i fængsel, bad han sin kone Keisha Morris (som han havde giftet sig med, mens han var fængslet) om at videregive en besked til Suge Knight, lederen af det flygtige label Death Row Records: Han var fallit og havde brug for hjælp. Ud over advokatomkostningerne og alt det andet var hans mor ved at miste sit hus. “Suge sendte 15.000 dollars og satte dem ind i sine bøger”, fortalte Reggie Wright Jr., Death Row’s sikkerhedschef, mig. Tupac var jublende glad og sendte Suge endnu en besked om, at han gerne ville se ham. Få steder i USA var der længere væk fra Los Angeles end Dannemora, New York, hvor Tupac sad fængslet, men Suge begyndte at komme ud. Desuden tilbød Death Row ham noget, som ingen andre tilsyneladende var i stand til at levere: løsladelse. Death Row’s advokat David Kenner lovede at hjælpe Tupac med hans sag og begyndte at arbejde på at få ham ud i friheden med en appelkaution. Suge forsøgte ikke blot at rekruttere Tupac til sit label, han tilbød ham en plads i sin familie, den mest magtfulde og ukontrollerbare familie i hiphop.
Tupac var stadig fængslet i august 1995, da Suge kom for at besøge ham igen. Umiddelbart efter tog Suge ned til New York City, hvor der den 3. august blev afholdt det årlige awardshow arrangeret af hiphop-magasinet The Source i Madison Square Garden’s Paramount Theater i Madison Square Garden. Death Row brugte omkring 100.000 dollars på sit åbningsshow på scenen, som omfattede kopier af fængselsceller i naturlig størrelse.
Med opsvulmet bryst gik Suge på scenen for at modtage sit labels pris for bedste soundtrack, for Above the Rim. Han gav publikum et stinkøjne, men kom så vidt omkring og kastede en spids stikpille mod Sean “Puffy” Combs, lederen af Bad Boy, Biggie Smalls’ label. I en hentydning til Puffys tendens til at blande sig i sine kunstneres værker, sagde Suge: “Enhver kunstner derude, der ønsker at være kunstner og forblive en stjerne og ikke behøver at bekymre sig om den administrerende producer, der forsøger at være med i alle videoer, alle på pladerne og danse – kom til Death Row.”
Salen brød ud i buh-råb. Hvorfor ville du gøre det? Death Row-rapperen Nate Dogg tænkte for sig selv. Hvad inspirerede Suge til sit bizarre angreb? Han og Puffy havde trods alt været cool med hinanden indtil for ganske nylig. De havde diskuteret, hvordan de kunne forhindre FBI i at spore dem, og tidligere i 1995 havde Suge endda inviteret Biggie Smalls til at optræde på sin Club 662 i Las Vegas. Showet blev aldrig til noget, men det gjorde ikke deres forhold dårligt. Det var Tupac.
Suge var fløjet direkte til Source Awards efter at have besøgt Tupac i fængslet. Det var der, hvor Tupac ikke bare gik med til at slutte sig til Death Row, men hvor han fortalte Suge om sin vrede på Biggie. “Jeg har brug for, at du kører med mig, for jeg vil ødelægge Bad Boy Records. Jeg tror, at de havde noget at gøre med, at jeg blev skudt,” sagde Tupac til Suge ifølge Reggie Wright Jr. Suge lovede ham sin loyalitet. Tupacs fjender ville blive hans fjender.
Slaglinjerne var blevet trukket op, og Source Awards var de første skud i det, der skulle blive kendt som hiphopkrigene mellem østkysten og vestkysten. Selv om der ikke er nogen beviser for, at Biggie eller Puffy på forhånd vidste, at Tupac skulle være blevet skudt, udløste Tupacs tro på dette – og hans evne til at overbevise Suge om det – en konflikt, der i sidste ende skulle koste både Tupac og Biggie livet. Deres mord er fortsat uopklarede.
Følg Ben Westhoff på Twitter.
Få VICE-appen på iOS og Android